Samarbejdspartner
i SammenSammen
Samarbejdspartner
i SammenSammen
Aalborg Kommune
med konceptet Sammen skaber vi magiske stunder
Konceptet “Sammen skaber vi magiske hverdagsstunder” er et simpelt og praktisk materiale, der bl.a. består af mikrohandlinger, som bruges i indskolingen for at skabe et fælles fundament og fremme børns trivsel og udvikling.
Materialet inddrager aspekter såsom det gode og sikre fællesskab, den enkeltes betydning i klassen, små præstationsfrie rum, at blive set, hørt og forstået, mærkesager og gode gerninger, taknemmelighed og restitution med ro og mobilfri stunder.
Forældre er en vigtig ressource, så de involveres gennem løbende forældremøder og materialebrug. Ved både at inddrage forældre, skole og barn sikrer vi, at der er et fælles sprog og en fælles forståelse, når vi sammen skaber “Den gode dag”.
Materialet er designet som forebyggende prcesser og konkrete redskaber, der kan anvendes både derhjemme og i skolemiljøet. Det giver fagfolk og forældre enkle værktøjer til at styrke børns mentale trivsel.
Konceptet er blevet testet i samarbejde med Skoleforvaltningen i Aalborg i 18 klasser.
Følgende materiale er udvikling til konceptet
- Klasseplakat “Den gode dag skaber vi i fælleskab”
- Klasseplakat "Den gode dag i klassen"
- Klasseplakat "Aktiviteter"
- Klasseplakat Forældrebank
- Mappe “Magiske hverdagsstunder” til hver enkelt barn
- SammenSammen-klassekort
- Lærervejledning til materialet
- Det 1. gode forældremøde drejebog
- Aktivitetskort til forældremøde
- Dilemmakort til forældremøder
Udtalelser fra samarbejdet i Aalborg Kommune
Samarbejdet med Trine er rigtigt godt og Trine kommer altid med en meget positiv energi der smitter af på dem omkring hende.
Trine er meget samarbejdsivrig og søger at finde løsninger, samt meget opsat på at skabe de bedste forudsætninger for, at vi på skolen lykkes med hendes materiale. Materialet er gennemarbejdet, fremstår lækkert i designet og er yderst brugbart.
For det første fik jeg oplevelsen af, at I ville mit barn det bedste.
Desuden var der fokus på at øge trivslen og dermed læringen, give en følelse af at være ønsket og værdsat og ikke mindst træne børnene evne til at se det gode i hverdagen.